onsdag den 24. juni 2009

Om Google-talk... eller mangel på samme

Åh - det bliver desværre ikke nemmere med tiden!
Jeg synes, det er svært, at der er flere forskellige koder og passwords og adresser at huske på... så nu har jeg glemt indfaldsvejen til google-talk - til gengæld er jeg dog stadig på det rene med mine mange koder og adresser.
Det er massiv undervisning - også lige massivt nok til mig, som - hånden på hjertet - ikke ejer interessen for det elektroniske medie.

fredag den 12. juni 2009

RSS står for...

... Rimeligt Surt Show

tirsdag den 9. juni 2009

iGoogle - hvor er mit behov...?

... jeg er alvorligt bange for, at det slet ikke er der!
Umiddelbart - (kender I det: Når jeg vil skrive "umiddelbart", kommer jeg til at skrive "umiddelfart"... det sidder i fingrene! Uhyggeligt!) - virker det meget smart, at man kan plotte sine egne interesse-ting ind på sådan en side, men det bidrager - for mig at se - igen til flere og flere ting, man skal forholde sig til, og jeg synes egentlig, jeg har rigeligt.
Hvis jeg eksempelvis vil ha´ dagens nyheder, ved jeg godt, hvor jeg skal finde dem - og det er desværre sjældent, at jeg eftertragter den slags. Og så kunne jeg selvfølgelig bare vælge nyheder fra og noget andet til...?! Ja tak - men jeg er helst fri!